Friskole Bladet # 12 - Juli 3, 2009

Ungerådgivningen i Furesø Kommune og friskolen Ahi International School i samarbejde om truet elevs fremtid

En 15-årig pige med tyrkisk familiebaggrund blev smidt ud af kommuneskolen i Farum efter flere voldelige episoder. Som forsøg blev et samarbejde mellem offentlige myndigheder og en privat friskole sat i gang. Forsøget bar igennem - og pigen har netop afsluttet folkeskolens afgangsprøver ved Ahi International School i Vanløse.

Efter sommerferien begynder hun i 10. klasse eller på Hg. Hun er ikke helt sikkert endnu. Men videre skal hun. Dét er sikkert.

Et usædvanligt offentligt-privat samarbejde er lykkedes - båret igennem af vilje, personligt engagement og konsekvent kommunal opbakning til friskolen.

Ungerådgivningen i Furesø Kommune skal samle unge op, når de af den ene eller anden grund er faldet ud af den almindelige skolegang i 8. 9. eller 10. klasse - og sørge for deres undervisning, indtil de kommer i gang med et varigt undervisningstilbud. Det sker efter henvendelse fra kommunens psykologer, skoleledere og socialrådgivere. Undervisningen foregår ofte som eneundervisning - mens der arbejdes på at finde et varigt uddannelsestilbud til dem. Ungerådgivningen fylder m.a.o. hullet ud mellem folkeskolen, som eleverne er droppet ud af, og et uddannelsesforløb, som de ikke er kommet i gang med endnu. Imens får eleverne (ene-)undervisning, så de får opbygget deres studievaner og indhentet deres faglige efterslæb.

En usædvanlig idé

Bjørn Strange er ungerådgiver med ansvar for undervisningen i denne mellemperiode. Han har tidligere været skoleleder på Den Alternative Skole i Hillerød, som er en lilleskole, og han har også været ungdomsskoleinspektør ved Farum Ungdomsskole.

Friskolebladet mødte Bjørn Strange på Ungerådgivningens kontor i Farum Midtpunkt.

Bjørn Strange fortalte:
- Ved afslutningen af sidste skoleår fik jeg henvendelse om at overtage undervisningen af en 15-årig pige, som blev bortvist fra sin skole i Furesø Kommune efter gentagne voldsepisoder.
- Det var i den sammenhæng, jeg mødte hende. Pigen blev smidt ud af sin skole omkring 15. maj sidste år, og jeg overtog så undervisningen af hende i vore lokaler, for hun skulle jo have et sted at gå. Hun ville imidlertid nødigt starte på en kostskole, hvilket var socialforvaltningens umiddelbare tilbud til hende.

- "Jamen, kunne vi ikke prøve med sådan en indvandrerskole?", spurgte hun en dag. Det var hendes idé. "Skulle vi ikke tage ind og se sådan en?"

- Pigen er af tyrkisk oprindelse, men har boet i Danmark hele sit liv.

- Hun kendte ikke konkret nogen indvandrerskoler, så jeg gik i gang med at kontakte forskellige i området. Den ene havde ingen 9. klasse, den anden mente, tidsforløbet var for kort - men den tredje sagde "ja". Jeg kendte intet til skolen i forvejen.
Hvad gjorde I så, da hun havde fået den idé. Tog I derud sammen?

- Ja. Jeg kontaktede i første omgang skolen og havde et møde med skolelederen, Erhan Yildiz. På det andet møde sagde han, at det ville han gerne overveje, og så ville han selv tale med pigen. Så tog pigen, hendes forældre og jeg ind og forelagde situationen sådan, som den var.

Hvordan var situationen?
- Hun slog! Hårdt og råt. Og førte sig frem. Kom hun gående ned ad en gang, skubbede hun de andre til side, råbte højt og havde en udadvendt, aggressiv adfærd. Hun slog, hvis hun oplevede, at andre angreb hendes position.

Ahi International School

En uges tid efter interviewet Ungerådgivningen i Farum, tog ungerådgiver Bjørn Strange og Friskolebladet sammen ind på Ahi International School i Vanløse.
Friskolen har 168 elever fra børnehaveklasse til 9. De repræsenterer mindst syv forskellige nationaliteter. Der gives modersmålsundervisning i de tre største sprog: tyrkisk, arabisk og somalisk. I øvrigt er undervisningssproget dansk, og det er også det sprog, børn og voksne taler indbyrdes.

Erhan Yildiz er skoleleder, og det var ham, Bjørn Strange først tog kontakt til.

Friskolen, der turde sige ja

Erhan Yildiz fortæller:
- Bjørn Strange kom fra kommunen og forelagde mig problemet med pigen. Fra 1. til 7. klasse havde pigen klaret sig godt i skolen, men derefter var det gået galt, og hun stod på mange måder i en vanskelig situation. Bjørn Strange ville gerne stå for det, hvis der skulle ske noget undervejs. Det handlede om at få afsluttet hendes sidste år i grundskolen med 9. klasses afgangsprøver.

- Jeg ville gerne hjælpe pigen. Normalt kunne man sige nej til sådan en, men vi havde en god 9. klasse, en god stemning og en god lærer. Vi ville gerne åbne døren og hjælpe, så jeg sagde ja til det. Hvis vi gav hende en hånd, kunne vi måske redde hende.

Et sted at blive flov

Pigen selv gav som begrundelse for sit forslag om at begynde på en indvandrerskole, at "hun så måske bedre kunne tøjle sit temperament, hvis hun selv følte, hun blev flov, når hun gjorde noget galt." Den kulturelle og religiøse overensstemmelse mellem hende og skolen tillagde hun betydning. Erhan Yildiz bekræfter, at det har været gavnligt for hende at opleve ikke at være en minoritet, men blot en blandt mange andre med samme baggrund.

Det lykkedes...

Nu er skoleåret ved at være slut. Hvordan gik det så?

Erhan Yildiz (EY): - På et tidspunkt var vi ved at sige farvel til hende. Engang var der en voldelig episode uden for skolen her. Så skrev vi en kontrakt med hende, og den har hun overholdt.

- Vi har været tålmodige, og vi har talt meget med hende, dansklæreren har talt med hende, Bjørn har talt med hende.
Var det en god idé at sende hende herhen?

Bjørn Strange (BS): - Jeg ved, hun i lokalsamfundet har fået hold på sig selv nu.

- Tidligere, når jeg mødte op på arbejde mandag morgen, så var hun i to ud af tre uger nævnt i politirapporten, fordi man havde mødt hende et eller andet sted, hvor hun havde generet nogen eller været oppe at slås.

- Det er ikke sket de sidste tre måneder. Og nu går hun og overvejer, hvad hun skal efter sommerferien: 10. klasse eller Hg?

- men det havde sin pris

EY: - Det har da været en belastning for os. Men vi har fået fin opbakning. Hvis jeg ringede til Bjørn med et problem, så blev det altid sat på plads. Du [Bjørn] har haft en god kontakt til hende, og det har haft en god ind¬virkning på hende.

- Det har været et specielt forløb også m.h.t. samarbejdet. Jeg havde den fornødne opbakning og havde én, jeg virkelig kunne samarbejde med. Uden var det ikke lykkedes.

- Da det så gik galt, fik vi lavet kontrakten - og det fungerede. Men vi giver også eleverne masser af tillid, kærlighed og omsorg. Vi har haft virkelig gode samtaler, hvor jeg har talt til hendes hjerte. Og det gør jeg gerne, for jeg ville gerne redde hende. Klassen har også været god til at tage imod hende og integrere hende. Det kunne jo være gået galt - også for klassen.

BS: - I forhold til hvad man kunne forvente, så synes jeg, det er gået godt.

- Jeg mener i det hele taget, at et større samarbejde mellem det offentlige og det private er en af de veje, vi skal gå. Også på skoleområdet.

- Det var imidlertid ikke gået, hvis jeg ikke havde været der.

EY: - Det tror jeg heller ikke.

BS: Hvis det skal fungere, skal det bakkes op - tæt.

- Som tidligere skoleleder i Hillerød har jeg prøvet at have belastede elever, og det fungerer ikke, hvis det ikke bakkes op kommunalt, for det er ikke alt, der er skoleproblemer. Pludselig kan det vise sig at være et problem, hvor de skal sove! Hvor skal de være, når far banker mor?

- Der skal være opbakning fra det system, der dækker resten af dagen. Hvis der ikke er den fornødne opbakning, så er en kostskole at foretrække. Men der går ikke mange tyrkiske piger på efterskoler her i landet. Det er der ikke tradition for.

De frie skoler kunne inddrages meget mere

Bjørn Strange ærgrer sig over, at integrationen ikke er slået bedre igennem på de frie grundskoler:
- Den pluralistiske folkeskole kommer tit til at sigte forkert, så der opstår en diskrepans mellem skole og forældre.
- De frie skoler har ofte en mere veldefineret strategi, som de bliver respekteret for.

Bjørn Strange ser generelt et uudnyttet potentiale i udbygget samarbejdet mellem det offentlige og det private inden for social- og skoleområdet. Men han har nok også haft lettere ved at se mulighederne - med sin fortid i de frie skoler.

Download artiklen

Tilbage til oversigten