Friskole Bladet # 12 - Juli 3, 2009

Ahi International School har 168 elever fra børnehaveklasse til 9. Den ligger i Vanløse.

"Skolen har rod i den muslimske kultur og henvender sig til familier af alle nationaliteter med denne baggrund. Skolen skal i sit virke forene den muslimske tradition med nutidens krav" - det står der i vedtægterne. Derudover skal den som alle andre friskoler stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen, og "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre".

Skolen fremhæver selv, at den over for sine elever er forpligtet til "i samarbejde med familierne at støtte dem til at udvikle sig til hele og selvstændige mennesker, der efter endt skolegang kan klare sig i samfundet". Og det tages meget alvorligt. Erhvervs- og uddannelsesorientering indgår i hele skoleforløbet fra de mindste klasser til de ældste. Nøglen til integration er med skoleleder Erhan Yildiz' ord: "Uddannelse, uddannelse, uddannelse".

Folkeskole eller friskole?

Til spørgsmålet om det ikke var bedre for børnenes integration, at de gik i en blandet folkeskole, svarede Yildiz:
- Jeg har spurgt mig selv, om det var bedre, at børnene gik på en folkeskole frem for på en friskole. Men jeg tror, vi forstår vore elever bedre. Jeg tror også, vores større grad af disciplin betyder noget, for det forstår de bedre. Vi fører f.eks. protokol. Lige netop dem, der ikke dukker op, er dem, vi skal fange.

Har I lettere ved at få forældrenes tillid, fordi I taler deres sprog?
- Vi taler den samme musik, vil jeg sige. De kan godt lide, når de hører deres eget sprog, forældrene. Nogle af dem taler og forstår ikke dansk særlig godt.

- Var alle vore lærere danske, ville de ikke altid kunne forstå elevernes følelser. I vanskelige situationer kan en somalisk lærer gå i enerum med en somalisk elev og formidle på elevens modersmål og med forståelse for elevens familiemæssige baggrund.

- Familierne lever i et dansk sam¬fund. Vi vil gerne have, at de får en uddannelse. Det er forældrene klar over.

- Det handler først og fremmest om gensidig tillid.

Uddannelse nøglen til integration

Hvor meget fokuserer I på elevernes uddannelse?
- Den overhovedet vigtigste integrationsindsats, denne skole kan udføre, er at få eleverne sluset ind på arbejdsmarkedet.

- Jeg har selv tyrkiske forældre, men er opvokset i Sønderborg, hvor der er meget plads, lejlighederne store - og færre indvandrere. De, jeg kender med indvandrerbaggrund, har alle uddannelse og arbejde. Der er forskel på provins og storby. Her i København kender man ikke hinanden. Mange indvandrere i København begynder at ligne indvandrere i andre storbyer i Europa. Integrationen går lettere og måske også bedre i egne, hvor der ikke er så mange indvandrere.

- Det er særlig vigtigt at få pigerne videre i uddannelsessystemet. Der skal være en mening med livet ud over at passe børn og hus. Det er vigtigt med andre relationer.

- Uddannelse, uddannelse, uddannelse.

Eleverne kan ikke få samme hjælp derhjemme

Erhan Yildiz fortalte, at skolen må tage et andet udgangspunkt med hensyn til pædagogik og disciplin end en almindelig folkeskole. De færreste af elevernes forældre er i stand til at hjælpe børnene med deres skolearbejde. Deres uddannelsesbaggrund er ofte dårlig, de har ikke selv oplevet det danske skolesystem som børn, ligesom sproget kan være et problem. Derfor får skolen en anden rolle, når den skal sikre børnenes fremtid alene, og det skaber behov for en mere regelret pædagogik og disciplin.

I næste generation - når de nuværende elever selv bliver forældre - vil de til gengæld kunne hjælpe deres børn på samme måde som danske forældre.

Modersmål

Hvad er det for elever, I har?

- De er godt blandede. Der er syv nationaliteter.

Hvilke sprog har I modersmålsundervisning i?

- Det er der både i arabisk, tyrkisk og somalisk. Det er kun i modersmålsundervisningen, de er delt ind efter sprog. De skal jo kende hinanden alle sammen - på tværs af modersmål og afstamning. Men de taler dansk med hinanden. Det kan man høre ude i skolegården. Du hører ingen, der taler tyrkisk eller somalisk.

Tror du modersmålsundervisningen understøtter deres indlæring af dansk?

- Det er jeg overbevist om.

Karaktergennemsnit som indikator

I april modtog Ahi International School en skrivelse fra Skolestyrelsen, der anmærkede, at karaktergennemsnittet (i 2007) for skolens afgangseleverne var lavere end landsgennemsnittet. Skolestyrelsen er en styrelse under Undervisningsministeriet, som bl.a. fører tilsyn med de frie skoler på Undervisningsministeriets vegne.

Hvert år foretager Skolestyrelsen en såkaldt screening af de frie grundskolers karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Og "meget lave karakterer kan være indikator for, at en fri grundskoles undervisning ikke står mål med den undervisning, der gives i folkeskolen", står der i styrelsens brev til Ahi International School.

Hvis en skole ikke giver undervisning, der står mål med folkeskolens, risikerer den at miste sit statstilskud, så der er ikke noget at sige til, at skolelederen tager henvendelsen alvorligt.

- Jeg skrev tilbage til dem og fortalte, at af de syv elever, der gik i 9. klasse i 2007, fortsatte én på Htx, to på Stx , to i 10. klasse, en i teknisk skole og en på handelsskole.

- Men der er jo elever, der er svage, og de trækker jo gennemsnittet ned - ikke mindst, når klassen kun er på 7. Vi har elever med meget forskellig baggrund, og nogle er meget ringe stillet socialt. Spredningen er stor hos os. Hovedparten af eleverne klarer sig rigtig godt, men sidder der så to elever med 00 og 03 i en klasse, så trækker de gennemsnittet i en så lille klasse langt ned.

- Men hvad skal vi gøre ved det?

- Hvis vi ser konkret på det, så kom alle de pågældende elever i gang med en uddannelse. Både som vejleder og skoleleder går jeg meget op i, at vores elever får en uddannelse.

- Sidste år tog jeg sammen med en meget svag elev til teknisk skole, og han holder nu ved. Jeg møder ham engang imellem, når jeg er til fredagsbøn i moskeen, og der kommer han. Han er begyndt at tage tingene mere seriøst, er ved at blive en voksen mand - og gennemfører sin uddannelse.

De børn, vi har haft helt fra begyndelsen, d.v.s. fra børnehaveklassen, de får allesammen gode karakterer. Det er sværere med dem, der kommer ind senere i forløbet, for de kommer som oftest netop, fordi de har haft problemer på de skoler, de kommer fra. Men vi prøver at hjælpe dem ind i en positiv udvikling. Det lykkes selvfølgelig ikke hver gang, men vi gør vores bedste. Lærerne bruger mange ressourcer på det. - Og så kommer Skolestyrelsen og fortæller, at vores gennemsnit er for lavt!

Skal vi lade være med at optage svage elever for at forbedre vores gennemsnit?

Karaktergennemsnit og problemelever

Fokuseringen på skolernes karaktergennemsnit kan komme til at stå i vejen for friskolers mulighed og lyst til at optage "problemelever", selv i tilfælde, hvor de kan gøre en forskel.

Download artiklen

Tilbage til oversigten